| | Kloakering af sommerhusområdet langs Musholm Bugt har været oppe til debat i mange år, og i tidligere Slagelse Kommunes spildevandsplan fra 2004 blev det besluttet at spildevandsforholdene i sommerhusområderne ud til Musholm bugt skulle forbedres. I første omgang ville man blot kloakere de områder, der havde de største problemer med afledning af spildevand.
Efter en mere grundig undersøgelse af sommerhusområderne, det lokale vandmiljø og de enkelte ejendommes spildevandshåndtering, er det dog besluttet at kloakere samtlige ejendomme indenfor områderne.
Dette er indarbejdet i den nye spildevandsplan, der blev godkendt af Slagelse byråd den 28. juni 2010.
Sommerhusområderne langs Musholm Bugt bliver kloakeret iht. nedenstående plan
Næsby Strand 2010-2011 Kelstrup Strand 2012 Kongsmark Strand 2013-2014 Stillinge Strand 2015-2017 Bildsø Strand 2018-2019
Kloakeringen af Næsby Strand er opdelt i 4 områder.
Se oversigtsplan for Næsby Strand området her.
Område 2.1 og 2.2 er lavt liggende områder hvor der skal etableres tryksatte systemer, dvs. at der bliver placeret et antal små pumpestationer som skal modtage spildevandet fra op til 4 ejendomme.
På grund af den høje grundvandsstand i område 2.1. og 2.2 vil arbejdet her blive udført i august, september, oktober 2010 og 2011 hvor det antages at grundvandsstanden er lavest.
Entreprenør Mogens Pedersen Nyborg vil starte arbejdet i område 2.1 i uge 31
Byggeledelsen varetages af Orbicon/Leif Hansen A/S
Der vil blive opsat informationstavle på parkeringspladsen ved de offentlige toiletter, Bildsøvej 134, hvor man kan læs om arbejdets udførelse.
Område 2.3 og 2.4 udføres som gravitationssystem (hvor spildevandet løber af sig selv i ledningerne). Arbejdet udføres i 2011 med start i foråret.
Entrepriseleder for SK Forsyning A/S er Orla Iversen tlf. 58 36 25 67.
| | | 09-07-2010 | |  |
| | | | | | | | | | | | | |
| | |