I forbindelse med kraftige regnskyl sker der voldsom opstuvning i kloakkerne i oplandet omkring Valbyvej syd for Ndr. Ringgade med oversvømmelser i visse områder til følge.
For at begrænse disse oversvømmelser skal alle kloakkerne i oplandet renoveres ved frakobling af regnvand fra spildevand og udskiftning af eksisterende hovedledninger til én spildevandsledning og én regnvandsledning.
Se oversigtsplan for hele området her
Opdateret information for udestående arbejder uge 11, 2012
Frosten er nu gået af jorden og entreprenøren har allerede travlt med at retablere de sidste belægninger på Hellig Andersvej.
SK Spildevand kan hermed meddele at belægningsretablering under SK Forsyning forventes at være helt afsluttet (ekskl. slidlag som forventes udlagt sensommeren 2013) i løbet af uge 12 eller tidligere.
Opdateret information for udestående arbejder per uge 44, 2011.
Fremdriften på arbejdet gennem sommeren 2011 har været langsommere end forventet, bl.a. grundet den meget våde sommer. Det er med beklagelse at vi må meddele, at vi ikke bliver færdige til udgangen af november 2011.
SK Spildevand informerer hermed at den forventede tidsplan for de resterende arbejder ser ud som følger:
Nørregade:
Arbejdet er afsluttet og der afholdes mangelgennemgang inden året er slut. Repræsentanter for den private fællesvej (grusvejen) indkaldes til vejsyn.
Østergade:
Arbejdet er afsluttet og afholdes mangelgennemgang inden året er slut.
Hellig Andersvej
strækning fra nr. 25 - 35:
Belægningsretablering afsluttes i uge 46
Strækning fra nr. 1 - 13
Kloakarbejder er færdige.
Renovering af FV ledninger , uge 48 til 52
Strækning fra nr. 13 - 25
Hovedkloak uge 43-49
Stik uge 50 - 4 (2012)
Belægningsretablering på strækning nr. 1 - 25 uge 5 - 8.
Nyvej
Fjernvarmearbejder afsluttes ultimo uge 45.
Kloakstik færdig uge 49
Retablering af vejbelægning uge 50-51
Retablering af fortovsbelægning uge 1 (2012)
Slidlag på kørebanearealer
Alle kørebanearealer er kun udlagt i GAB. Der udlægges nyt slidlag sensommeren 2013.
Undskyld vi forstyrrer!
Vi kan desværre ikke undgå at det støjer og ryster når entreprenøren arbejder. Det støjer når der anvendes gravemaskiner og når jorden skal fyldes tilbage i udgravningerne og komprimeres. SK Forsyning A/S har sørget for at det er foretaget udvendig bygningsregistrering af alle bygninger i projektområdet.
Som beboer i området vil du opleve øget trafik, når der køres materiel og materialer til arbejdsområdet og De vil i perioder opleve reduceret vejadgang til din ejendom. Det tilstræbes dog at sikre opretholdelse af til og frakørsel til området i hele anlægsperioden.
SK Forsyning A/S beklager de gener arbejdet må medføre for borgerne i området.
Yderligere information og kontakt
For alle typer af ledningsarbejder vil du modtage besked fra entreprenøren inden der startes op i dit umiddelbare nærområde.
Den udførende entreprenør NCC Construction A/S
Byggeledelse varetages af COWI A/S
Hvis du har spørgsmål til det forestående arbejde, er du velkommen til at kontakte entreprenøren, vores rådgiver Cowi eller SK Forsyning A/S.
NCC, vagttelefon, 41 70 42 86
Annie V. Fuursted, COWI A/S på tlf. 45 97 24 27
Peder G. Madsen, SK Spildevand A/S på tlf. 58 36 25 64
Søren Højmark Nielsen, SK Vand A/S på tlf. 58 36 25 87